Fritidsjob i analysebranchen.

Analyseinstituttet GfK Danmark søger snarest personer til face-to face interviews samt telefoninterviews i dag- og aftentimer.

Markedsanalyse handler om at lytte til brugerne, høre deres mening med henblik på at sikre, at vi også i fremtiden får optimale produkter og serviceydelser. Vor filosofi er, at brugerne skal høres mest og oftest muligt - at de skal have indflydelse. Som interviewer har du en kernerolle i denne proces. Samtidig er det en lærerig og udviklende proces for dig personligt.

Vi arbejder med mange forskellige typer af projekter...
  Face-to-face interviews
Du vil primært blive bedt om at opsøge private husstande og interviewe dem om aktuelle emner indenfor nye produkter, reklamer, holdninger, vaner, forbrug - herunder også samfundsrelaterede forhold.
Der er ikke tale om nogen form for salg eller anden form for overtalelse.

Jobbet er ideelt, hvis du har fleksibel arbejdstid, er på pension / efterløn, hjemmegående eller studerende. Men det vigtigste er, at du har mod og lyst til kontakt med mennesker.
Arbejdet vil primært foregå aften og weekend, men der kan også i perioder blive tale om arbejde i dagtimerne.
Du skal have telefon og adgang til bil (i hvert fald hvis du bor udenfor de store byer).

Honorar:
Stk.pris baseret på kr. 90,- i timen. (Du vil sædvanligvis arbejde 10-15 timer pr. uge.)

  Hall-test
Du arbejder sammen med et team fra vores test-lokaler på Frederiksberg, Storkøbenhavn eller provinsen.
Du kontakter selv dine respondenter på gaden, inviterer dem op i testlokalet og interviewer dem efterfølgende om f.eks.;
holdninger til reklamefilmindslag, emballager eller gennemfører forskellige former for smagstests.

Honorar:
Timebetaling kr. 90,- (Du vil sædvanligvis arbejde 2-3 dage i træk, kl. 10.00-19.00)

  Business-to-business interviews
Du arbejder enten fra vores telefonafdeling på Sylows Allé, eller arbejder i "marken", d.v.s. du besøger virksomheder og interviewer nøglepersoner om holdninger og erfaringer inden for erhvervslivet.

Honorar:
Timebetaling kr. 80,-/85,-. (Du vil sædvanligvis arbejde 2-3 dage i træk, kl. 10.00-19.00)

  Telefoninterviews
Du arbejder fra vor telefonafdeling på Sylows Allé. Du vil indgå i et ungt og ansvarsbevidst team af telefoninterviewere, som interviewer private husstande ved hjælp af telefon og PC'er.
De fleste af vores markedsanalyser foregår ved hjælp af telefoninterviews på vores CATI-system (Computer Assisteret Telefon Interview)

Honorar:
Timebetaling kr. 80,- + tillæg i weekendtimer. (Du skal kunne arbejde ca. 10 timer om ugen - gerne mere.
Hverdage kl. 16.30 - 21.00. Weekend: kl. 13.00 - 18.00.)

  Dine kvalifikationer
  • Du skal have lyst og mod på at tale med mange forskellige typer mennesker. Du er åben og udadvendt af natur og har interesse i at kommunikere med andre mennesker.
  • Du skal være ansvarsbevidst
  • Lyst til og gerne erfaring med PC'ere, idet hovedparten af vores dataindsamling foregår ved hjælp af to computer systemer;
    CATI = Computer Assisteret Telefon Interview, og
    CAPI = Computer Assisteret Person Interview
  • Du er (formentlig) over 20 år
  Vi tilbyder
  • Freelance-ansættelse som interviewer, både som telefoninterviewer (dog kun København), og Face-to-face interviewer (i hele landet)
  • Spændende og afvekslende opgaver
  • Selvstændigt og fleksibelt arbejde
  • Uddannelse, både i begyndelsen og løbende
  • Aflønning - se specifikt under de forskellige typer af projekter
  Ansøgning
  • Du kan sende os en ansøgning direkte ved at klikke her.
  • Eller med gammeldags post, mærket "Interviewer" til adressen herunder.
GfK Danmark A/S
Sylows Allé 1
2000 Frederiksberg
GfK Danmark A/S tilhører Europas største gruppe af analyseinstitutter, repræsenteret i 32 lande.
I Danmark har vi mere end 40 års erfaring i markedsanalyse, over 60 fastansatte medarbejdere foruden godt 200 interviewere over hele landet.